menu



Rammer omkring show arrangement

MP Strip Booking indtager rollen som aftaleformidler i aftaleforholdet mellem arrangør og artist. Vi aftaler pris og kørselsomkostninger, og sørger for at artisten er forsynet med de nødvendige informationer for at imødekomme bookingen.
Artisterne er kontraktligt forpligtet til at overholde de aftaler MP Strip Booking formidler. Sygdom o. lign. kan dog friholde artisterne, og i sådanne tilfælde vil MP Strip Booking sørge for en substitut i bedst mulige overensstemmelse med den oprindelige aftale, således at arrangementet fortsat kan gennemføres.

Book med ansvar

For at booke en artist gennem MP Strip Booking skal du være minimum 18 år gammel. Tænk på at et strip show i visse kredse kan opfattes stødende. Du skal derfor sikre dig at du har det nødvendige tilsagn, eller den nødvendige bemyndigelse, til at handle på vegne af de personer som tager del i det arrangement hvortil du booker en artist.

Omkring booking tidspunkt

Vores booking kalender opererer med hele klokkeslæt. Artisterne er underlagt trafikale forhold og kører derfor med en tidsmargin på +/- 15 minutter i forhold til det bookede tidspunkt. Dvs. at hvis du bestiller en artist til kl. 21:00 kan du forvente at artisten møder frem et tidspunkt mellem kl. 20:45 og 21:15

Varighed

Selve showet varer omkring 10-15 minutter. Artisten behøver dertil lidt tid til omklædning før og efter show. Forvent en varighed af 30-40 minutter i alt.

Fremmøde

Når artisten møder frem vil hun tage telefonisk kontakt til dig som arrangør, eller til den kontaktperson du har angivet i forbindelse med bookingen.
Artisterne er med på at de ofte er et surprice indslag, og ikke skal ses før showet starter. Af samme årsag ankommer artisterne så diskret som mulig.
Så tænk på at holde telefonen åben omkring det bookede tidspunkt.

Omklædning

Tænk på at artisten har behov for omklædning før og efter show. Der behøves ikke meget, det vigtige er, at artisten har mulighed for at være privat under omklædningen. Kan artisten få et badeværelse med toilet, vask og spejl, er dette selvfølgelig at foretrække, men giver omstændighederne kun mulighed for en lille entré, så går det såmænd også med det.

Soignering

Artisten har almindeligvis ikke stort behov for soignering i forbindelse med selve arrangementet. Dog undtaget i de tilfælde hvor artisten er hyret til at servere bodytequila. Er artisten hyret til bodytequila, skal du sørge for et par fugtige viskestykker, der giver mulighed for nødtørftig soignering.
I forbindelse med bodytequila skal du i øvrigt også sørge for salt, citron, shotglas og tequila.

Plads til show

Som arrangør er det vigtigt du gør dig nogle tanker omkring rammerne for showets afvikling. Tænk på at artisten behøver gulvplads for at udføre showet. Omend artisterne er fleksible og evner at improvisere ud fra de givne rammer, så har pladsen stor betydning for showets afvikling. Artisten behøver plads at bevæge sig på. Jo mere plads, jo flottere show. Kommer vi under 3 m² er det vanskeligt overhovedet at gennemføre showet.
Tænk også på at artisten optræder i sko eller støvler, hvilket kan efterlade mærker på gulvet. Hverken MP Strip Booking eller artisten påtager sig ansvar for det gulv der danner grundlag for showets afvikling.

Sikkerhed

Tænk på at uhensigtsmæssige genstande på gulvet, såsom glasskår, ledninger, ølsjatter mv., kan forhindre showets gennemførelse. Artisten skal kunne optræde uden forhøjet risiko for tilskadekomst.
Ofte vil artisten benytte en stol i forbindelse med showet. Især hvis showet er i forbindelse med fødselsdag eller polterabend, hvor showet er centreret omkring aftenens hovedperson. Tænk på at stolen skal være af en konstruktion som er stærk nok til at bære både aftenens hovedperson og artisten, da artisten, fx i forbindelse med en ‘lap dance’, lejlighedsvis kan belaste stolen med sin hele kropsvægt.
Pink Sky Event er ikke ansvarlig for skade på hverken personer eller materiel opstået som følge af showets udførelse.

Anstændighed

Tænk på at artisten er beskyttet af samme lovgivning som alle andre mennesker. Dette betyder at berøring af intim karakter er at sidestille med ‘sexchikane’.
En artist der udfører et strip show er i sagens natur ikke særlig bornert anlagt, og som regel vil artisten tillade nogen form for berøring. Her er det vigtigt at huske på, at det er artisten som sætter grænserne for berøringen.
Almindeligvis er det ikke noget problem. Så længe arrangementets gæster besidder almindelig anstændighed, vil den berøring artisten orkestrere ind i showet kun foranledige grin, morskab og god stemning.
Artisten må naturligvis ikke udsættes for chikane i nogen form – hverken fysisk eller verbalt. Tilråb er selvfølgelig i orden – ingen af artisterne er nærtagende og sippede – men deciderede krænkende tilråb, kan føre til at artisten afbryder showet.

Musik

Artisten medbringer selv musik – enten på USB, telefon, iPod eller anden type musikmedie. Tænk på om der er et musikanlæg der giver mulighed for at afspille musik. Alternativt kan artisten selv medbringe en lydkilde, men det mest optimale er at du som arrangør sørger for et musikanlæg der kan levere god lyd. Tænk på, at jo højere musik, jo federe show!
Såfremt arrangementet foregår et offentligt sted, er du som arrangør ansvarlig for at alle Koda tilladelser er på plads.

En aften med drinks & stripshow

En god aften er en aften med en stripper på programmet.
Hurtigste og billigste måde at booke en stripper er vha. MP Strip Bookings book selv booking service.